Ordliste

Ordliste over betegnelser og forkortelser i beskæftigelsesindsatsen

Her er en ordliste over de vigtigste betegnelser og forkortelser i beskæftigelsesindsatsen.

Vi vil løbende opdatere ordlisten. Hvis du har tilføjelser eller støder på nye betegnelser så skriv til din regionale konsulent. Se boks til højre.



1.  
Aktiveringsgrad

2.  
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

3.  
Andre aktører

4.  
Arbejdsfordeling

5.  
Arbejdskraftreserven

6.  
Arbejdsmarkedsbalancen

7.  
Arbejdsstyrken

8.  
BER

9.  
Beskæftigelsesgrad

10.  
Beskæftigelsesplan

11.  
Carsten Koch-udvalget

12.  
CV-samtale

13.  
Dagpenge

14.  
Efterspørgelsessiden

15.  
Erhvervsfrekvens

16.  
Evidens

17.  
Flaskehals

18.  
Fleksjob

19.  
Forkortelser

20.  
Formidlingsindsats

21.  
Førtidspension

22.  
Jobindsats.dk

23.  
Jobnet.dk

24.  
Jobparate kontanthjælpsmodtagere

25.  
Jobrotation

26.  
Jobsamtale

27.  
Jobåbning

28.  
Kommunale aktiveringsprojekter

29.  
Kompetencegivende uddannelse

30.  
Kontaktforløb

31.  
Kontanthjælp

32.  
Kontanthjælpsloft

33.  
Langtidsledighed

34.  
Lediges mobilitet

35.  
Ledighed

36.  
Ledighedsgrad

37.  
Ledighedsydelse

38.  
Løntilskud (tidl. jobtræning)

39.  
Matchkategorier

40.  
Mentor

41.  
Merbeskæftigelseskrav

42.  
Ministermål

43.  
Nytteindsats

44.  
Overlevelseskurve

45.  
Paradoksproblemer

46.  
Produktionsskole

47.  
Redskaber

48.  
Refusionssystemet

49.  
Ressourceforløb

50.  
Resultatrevison

51.  
Revalidering

52.  
Rimelighedskrav

53.  
Rådighedspligten

54.  
Sygedagpenge

55.  
Særligt tilrettelagte uddannelser

56.  
Uddannelse i forbindelse med ordinær ansættelse

57.  
Uddannelsespålæg

58.  
Unge-indsatsen

59.  
Varsling

60.  
Vejledning

61.  
Vejledningsforløb

62.  
VEU

63.  
Virksomhedscentre

64.  
Virksomhedskontakten

65.  
Virksomhedspraktik

1.  
Aktiveringsgrad

Hvor stor en del af ledighedsperioden, der udgøres af aktivering.
tilbage til toppen »


2.  
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Jobcentret skal vurdere, om en person på kontanthjælp er jobparat eller aktivitetsparat. Aktivitetsparat betyder, at den ledige vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. I stedet skal den aktivitetsparate ledige indgå i aktiviteter, som bringer den ledige tættere på arbejdsmarkedet.
tilbage til toppen »


3.  
Andre aktører

Private virksomheder, a-kasser, institutioner m.v., som kan varetage beskæftigelsesindsatsen over for ledige, men som ikke er myndigheder/jobcentre. Andre aktører er en væsentlig del af den samlede indsats over for de ledige, fordi andre aktører er med til at skabe konkurrence i beskæftigelsesindsatsen, og fordi andre aktøre kan udgøre en ekspertise i indsatsen over særlige grupper af ledige. Endelig giver andre aktører kommunerne en ressourcemæssig fleksibilitet i indsatsen over for ledige eksempelvis i forbindelse med stigende ledighed.

tilbage til toppen »


4.  
Arbejdsfordeling

Arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan benytte i en periode for at undgå afskedigelser på grund af manglende ordretilgang. Ordningen kan omfatte hele virksomheden eller en afdeling i virksomheden. De medarbejdere, som er omfattet af arbejdsfordeling, får ret til supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen for de dage, hvor de ikke arbejder. En arbejdsfordeling kan vare 13 uger, hvorefter den kan forlænges i yderligere 13 uger.
tilbage til toppen »


5.  
Arbejdskraftreserven

Jobparate ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed.
tilbage til toppen »


6.  
Arbejdsmarkedsbalancen

Arbejdsmarkedsbalancen giver et aktuelt billede på jobmulighederne for ca. 1.100 stillingsbetegnelser i hver af de otte RAR-arbejdskraftsoplande. Den udarbejdes bl.a. på grundlag af tilbagemeldinger fra ca. 14.000 virksomheder.

Arbejdsmarkedsbalancens jobmuligheder er angivet inden for fem såkaldte balancekategorier, der viser, hvorvidt der er gode eller dårlige jobmuligheder inden for stillingsbetegnelserne.

Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres 2 gange årligt.

Arbejdsmarkedsbalancen er et vigtigt redskab for information om udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Derfor bør den seneste arbejdsmarkedsbalance drøftes på møde i RAR – se også Flaskehals, Paradoksproblemer og Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside
tilbage til toppen »


7.  
Arbejdsstyrken

Beskæftigede og jobparate ledige.
tilbage til toppen »


8.  
BER

Beskæftigelsesrådet. Rådgiver beskæftigelsesministeren om større politiske udspil og mål for beskæftigelsesindsatsen.
tilbage til toppen »


9.  
Beskæftigelsesgrad

Betegner andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder (normalt afgrænset til de 18-64-årige), som er i beskæftigelse.
tilbage til toppen »


10.  
Beskæftigelsesplan

Plan med de årlige målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i det lokale jobcenter. Planen skal sendes til RAR til orientering.
tilbage til toppen »


11.  
Carsten Koch-udvalget

Ekspertgruppe med Carsten Koch i spidsen, nedsat til at udarbejde 2 rapporter om indsatsen overfor ledige. Den 1. rapport, der kom i februar 2014, havde fokus på de stærke ledige (dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Den 2. rapport har fokus på indsatsen over for de svage ledige med andre problemer end ledighed og forventes at blive offentliggjort marts 2015.
tilbage til toppen »


12.  
CV-samtale

Individuel samtale med den ledige inden for de første 2 ugers ledighed. Formålet er at vurdere, om den ledige umiddelbart kan formidles arbejde eller skal have andre tilbud. For dagpengemodtagere afholder a-kassen CV-samtalen, mens jobcentret afholder CV-samtalen med kontanthjælsmodtagere.
tilbage til toppen »


13.  
Dagpenge

Dagpenge er ydelse som forsikrede ledige (dvs. medlem af a-kasse) modtager under ledighed. Dagpenge er beregnet som 90 pct. af hidtidig indkomst. Dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede er dog maksimalt 827 kr. pr. dag (2015-sats) og årligt på ca. 210.000 kr.
tilbage til toppen »


14.  
Efterspørgselssiden

Virksomhedernes behov for arbejdskraft.
tilbage til toppen »


15.  
Erhvervsfrekvens

Andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, der er i arbejdsstyrken – dvs. enten som er beskæftigede eller jobparate ledige. Se også beskæftigelsesgrad.
tilbage til toppen »


16.  
Evidens på beskæftigelsesområdet

Angivelse af statistisk sikkerhed eller klarhed for, at en bestemt beskæftigeslesindsats har en effekt.
tilbage til toppen »


17.  
Flaskehals

Område eller stillinger, hvor der er større efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer end der er udbud af ledige med disse kvalifikationer.
tilbage til toppen »


18.  
Fleksjob

Job på særlige vilkår med offentligt tilskud for personer med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Arbejdsgivere får løntilskud til ansatte i fleksjob.
tilbage til toppen »


19.  
Forkortelser

AMU = Arbejdsmarkedsuddannelserne

AVU = Almen Voksenuddannelse, enkeltfagsundervisning på grundskoleniveau.

EGU = Erhvervsgrunduddannelse af 2-årig varighed med vægt på praktik.

EUD = Erhvervsuddannelserne

EURES = European Employment Services - internationalt samarbejde omkring jobformidling og uddannelse på tværs af landegrænser

FVU = Forberedende Voksenundervisning, læsning og matematik på grundskoleniveau

GVU = Grundlæggende Voksenuddannelse, en erhvervsuddannelse uden praktik, da personen i forvejen har praktisk erfaring

KVU = Kort Videregående Uddannelse – f.eks. erhvervsakademi-uddannelser

LVU = Lang videregående Uddannelse / Langvarigt Uddannede

MVU = Mellemlang Videregående Uddannelse

STAR = Styrelsen for Arbejdsmarekd og Rekruttering

SVU = Statens Voksenuddannelsesstøtte

VEU = Voksen- og Efteruddannelse

VUC = Voksenuddannelsescenter

VVU = Videregående Voksenuddannelse

UU-center = Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter
tilbage til toppen »


20.  
Formidlingsindsats

Jobcentrenes indsats i forhold til virksomhedernes behov for arbejdskraft.
tilbage til toppen »


21.  
Førtidspension


Ydelse til person, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke kan forsørge sig selv. Førtidspension er på ca. 210.000 kr. årligt (2015-sats).
tilbage til toppen »


22.  
Jobindsats

Beskæftigelsesministeriet statistikportal, hvor alle kan finde de mest opdaterede resultater af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det giver mulighed for at sammenligne indsatsen og resultaterne på tværs af kommuner og regioner.
tilbage til toppen »


23.  
Jobnet.dk

Beskæftigelsesministeriets database, hvor ledige og andre jobansøgere kan lægge deres CV-profil online, og hvor virksomheder kan søge efter medarbejdere.
tilbage til toppen »


24.  
Jobparate kontanthjælpsmodtagere

En person er jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.
tilbage til toppen »


25.  
Jobrotation

Ordningen, hvor en eller flere ledige erstatter en eller flere beskæftigede på en virksomhed, mens de beskæftigede er på efteruddannelse.
tilbage til toppen »


26.  
Jobsamtale

Samtale mellem den ledige og jobcentret om mulige jobs. Jobcentret skal afholde jobsamtaler med den ledige hver tredje måned, se også Rettidighed.
tilbage til toppen »


27.  
Jobåbning

Jobmulighed opstået ved, at der oprettes et nyt job, eller ved at en ansat skifter arbejde.
tilbage til toppen »


28.  
Kommunale aktiveringsprojekter

Vejlednings- og opkvalificeringsforløb, som ikke er en del af de fem ordinære uddannelsesforløb (almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), erhvervsuddannelser, SOSU-uddannelser eller korte-, mellem- og videregående uddannelser).
tilbage til toppen »


29.  
Kompetencegivende uddannelse

Uddannelse med dokumentation for opnået formel eller anerkendt kompetence.
tilbage til toppen »


30.  
Kontaktforløb

Beskrivelse af jobcentrets kontakt med de ledige – herunder kontaktformer og hyppighed.
tilbage til toppen »


31.  
Kontanthjælp

Offentlig ydelse til ledig, der ikke er forsikret i en a-kasse og som ikke er i stand til at forsørge sig selv. Størrelsen på kontanthjælp varierer afhængig af om den ledige har forsørgerpligt eller er hjemmeboende m.v. For en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år, ligger satsen på ca. 130.000 kr. om året (2015-sats).
tilbage til toppen »


32.  
Kontanthjælpsloft

Regel om loft for den samlede hjælp (kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte) til kontanthjælpsmodtagere efter 6 måneders ledighed. Kontanthjælpsloftet blev afskaffet i efteråret 2011 af den netop tiltrådte S/SF/R-regering
tilbage til toppen »


33.  
Langtidsledighed

Personer som har været ledige i godt ti måneder. Definitionen rummer både ledige og aktiverede (bruttoledighed).
tilbage til toppen »


34.  
Lediges mobilitet

Lediges parathed til at søge job inden for nye brancher og geografiske områder.
tilbage til toppen »


35.  
Ledighed

Ledigheden opgøres som jobparate ledige, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp. Denne type ledighed kaldes Nettoledighed.

Herudover findes den såkaldte Bruttoledighed, som er en opgørelse af ledige, der består af ovenstående arbejdsmarkedsparate ledige samt ledige, som er i aktivering.

Endelig findes der den såkaldte AKU-ledighed (Arbejdskraftundersøgelse), hvor ledighed opgøres efter en interviewbaseret undersøgelse af personer uden beskæftigelse, der aktivt søger eller aktivt har søgt job inden for to uger.
tilbage til toppen »


36.  
Ledighedsgrad

Betegnelse for, hvor stor en del af en periode – f.eks. et år – en person har været berørt af ledighed. Hvis ledighedsgraden er 0,8, betyder det, at personen har været berørt af ledighed i 80 pct. af året.
tilbage til toppen »


37.  
Ledighedsydelse

Ydelse til personer, som er berettiget til fleksjob, men som for tiden er uden for arbejdsmarkedet.
tilbage til toppen »


38.  
Løntilskud (tidl. jobtræning)

Tilbud til offentlige og private virksomheder om i en kortere periode at ansætte en ledig med tilskud til lønnen.
tilbage til toppen »


39.  
Matchkategorier

Tidligere anvendte kategorier for kontant- og starthjælpsmodtagere i forhold til, hvor tætte de er på arbejdsmarkedet. Match 1 er jobklar, match 2 er indsatsklar, dvs. borgeren kan deltage i beskæftigelsesrettet indsats og match 3 er midlertidig passiv, dvs. borgeren p.t. hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettet indsats. I 2014 blev de 3 matchkategorier for kontanthjælpsmodtagere erstattet af en ny kategorisering af kontakthjælpsmodtagere som hhv. job- eller aktivitetsparat.
tilbage til toppen »


40.  
Mentor

En mentor er en nuværende medarbejder, som varetager arbejdet med at introducere, vejlede eller oplære en ny medarbejder/tilbudsmodtager i jobbet, hvis der er behov for mere introduktion end normalt.

En arbejdsplads kan under visse betingelser få tilskud til en mentor ved at frikøbe en nuværende medarbejder til introduktion, vejledning og oplæring af nye medarbejdere eller tilbudsmodtagere.
tilbage til toppen »


41.  
Merbeskæftigelseskrav

Merbeskæftigelseskrav er en regel, som i forbindelse med ansættelse af personer i tilskud (f.eks. løntilskud) indebærer, at der skal ske en nettoudvidelse i forhold til virksomhedens normale antal ansatte. Formålet er at forhindre, at virksomheder erstatter ordinære ansatte med ansatte i tilskud (f.eks. løntilskud).
tilbage til toppen »


42.  
Ministermål

Hvert år bestemmer beskæftigelsesministeren nogle mål, som jobcentrene skal have et særlig fokus på.
tilbage til toppen »


43.  
Nytteindsats

Redskab i beskæftigelsesindsatsen som gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Nytteindsatsen skal have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse.

Målgrupper for nytteindsats omfatter såkaldte uddannelsespa-rate unge samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsats kan også give til aktivitetsparate kontanthjælpsm og pr. 1/1 2015 dagpengemodtagere.

tilbage til toppen »


44.  
Overlevelseskurve

Kurven viser hvor stor en andel ledige, der kommer i arbejde igen på et givet tidspunkt.
tilbage til toppen »


45.  
Paradoksproblemer

Situationer på arbejdsmarkedet, hvor virksomheder forgæves forsøger at rekruttere medarbejdere inden for bestemte stillingsbetegnelse samtidig med at der er ledige inden for de samme stillingsbetegnelser. Paradoksproblemer betyder dermed, at beskæftigelsessystemet ikke formår at matche efterspørgsel efter job med udbud af kvalificerede ledige. Paradoksproblemer er af en de fem kategorier, som giver et aktuelt billede af jobmulighederne i arbejdsmarkedsbalancen.
tilbage til toppen »


46.  
Produktionsskole

Praktisk uddannelsestilbud baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionsskole er for unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
tilbage til toppen »


47.  
Redskaber

Jobcentrets tilbud til virksomheder og ledige (og beskæftigede).
tilbage til toppen »


48.  
Refusionssystemet

Regler for hvor stort et tilskud kommunerne kan få refunderet direkte til den enkelte kommune af staten (frem for kollektivt til alle kommuner under et over det såkaldte bloktilskud).
tilbage til toppen »


49.  
Ressourceforløb

En individuel og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen hos personer med komplekse problemer ud over ledighed, der ellers i høj grad risikerer at komme på førtidspension. Forløbet varer fra et til fem år.
tilbage til toppen »


50.  
Resultatrevision

Afrapportering på beskæftigelsesindsatsen i det lokale jobcenter for det forudgående år. Resultatrevisionen er et slags regnskab over jobcentrets beskæftigelsesindsats.
tilbage til toppen »


51.  
Revalidering

Beskæftigelsesrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der skal bidrage til at fastholde eller hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet.
tilbage til toppen »


52.  
Rimelighedskrav

Regel om, at der mindst skal være 5 ordinært ansatte pr. person, der er ansat i støttet beskæftigelse (enten virksomhedspraktik eller med løntilskud), hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte. For hver ydereligere 10 ordinært ansatte kan ansættes 1 i virksomhedspraktik eller med løntilskud.
tilbage til toppen »


53.  
Rådighedspligten

Dagpengemodtagere er forpligtet til at stå til rådighed for ordinært arbejde samt aktivt at søge arbejde. Ledige i aktivering skal ikke selv være aktivt jobsøgende.
tilbage til toppen »


54.  
Sygedagpenge

Ydelse til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Sygemeldte kan modtage sygedagpenge i et år. I visse tilfælde er det muligt at forlænge perioden i et eller 2 år. Satsen for sygedagpenge svarer til dagpenge ca. 290.000 kr. om året (2015-sats).
tilbage til toppen »


55.  
Særligt tilrettelagte uddannelser

Ordinære uddannelser med supplement f.eks. elementer af almen opkvalificering dansk og regning.
tilbage til toppen »


56.  
Uddannelse i forbindelse med ordinær ansættelse

Tilskud til opkvalificering som virksomheder kan opnå i forbindelse med ordinær ansættelse af person.
tilbage til toppen »


57.  
Uddannelsespålæg

Unge dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt, som er uddannelsesegnede, kan pålægges at tage en uddannelse på ordinære vilkår (uddannelsespålæg).
tilbage til toppen »


58.  
Unge-indsatsen

Jobcentrenes indsats over for ledige under 30 år.
tilbage til toppen »


59.  
Varsling

Virksomheder har pligt til at varsle afskedigelser, når det drejer sig om et større antal medarbejdere. Træder en varsling i kraft, er virksomheden underlagt varslingsreglerne og skal i en række tilfælde forhandle med medarbejderne og kontakte RAR. Formålet med forhandlingerne er at begrænse eller afværge de påtænkte afskedigelser.
tilbage til toppen »


60.  
Vejledning

Jobcentrenes information til ledige om rettigheder, pligter og muligheder.
tilbage til toppen »


61.  
Vejledningsforløb

Særlige afklaringsforløb for ledige af 2-4 ugers varighed.
tilbage til toppen »


62.  
VEU

Voksen- og Efteruddannelse. Et VEU-center består af flere typer skoler bl.a. arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, handelsskoler, landbrugsskoler, professionshøjskoler, SOSU-skoler m.m.
tilbage til toppen »


63.  
Virksomhedscentre

Et virksomhedscenter etableres og drives af en privat eller offentlig virksomhed efter aftale med jobcentret. Virksomheden og jobcentret indgår kontrakt, hvor virksomheden forpligter sig til at stille et fast antal pladser til rådighed for de svageste ledige. De ledige løser arbejdsopgaver for virksomheden, samtidig med at de understøttes af en mentor i virksomheden og en jobkonsulent fra jobcentret. Jobcentret kan yde økonomisk støtte til mentorfunktionen.
tilbage til toppen »


64.  
Virksomhedskontakten

Opsøgende aktivitet fra jobcentret til i detaljer at få kendskab til efterspørgslen i virksomhederne efter kompetencer.
tilbage til toppen »


65.  
Virksomhedspraktik

Redskab for ledige og virksomheder til afdækning af, om den ledige umiddelbart kan ansættes i virksomheden. For dagpengemodtagere er varigheden 2-4 uger. For kontanthjælpsmodtagere er perioden længere – op til 52 uger med mulighed for forlængelse.
tilbage til toppen »


Ordlisten i PDF »

DA-kontakter i de enkelte regionale arbejdsmarkedsråd

Hovedstaden

Sjælland

Bornholm, Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sydjylland og Fyn